Sales Coordinator
Ansøgningsfrist d. 02/01, 2020
MOEBE søger en struktureret og detaljeorienteret backofficemedarbejder til vores salgsteam, som kan og vil være med til at udvikle og professionalisere et progressivt og hurtigt voksende dansk designbrand.
Om stillingen
Du vil i høj grad være vores ansigt udadtil. Det vil være dig, som håndterer alle indkomne ordrer, følger op på og sikrer lovede leverancer, håndterer reklamationer og i det hele taget er den primære kontakt hos Moebe for rigtig mange af vores kunder - både butikker og private.
Du er en del af vores salgsteam. Det er dig, der er sikkerhedsnettet under vores udgående sælgere og får enderne til at mødes, når det hele skal gå op i pressede situationer. Samtidig skal du være tryg ved salg og have ambitioner om at bidrage til teamets fælles mål.
Om dig
Du skal have en grundlæggende positiv tilgang til dit arbejde og være god til at finde den fælles gode løsning i dialogen med kunden. Samtidig skal du være detaljeorienteret og struktureret. Det er centralt for os altid at være troværdige, løsningsorienterede og kompetente, og her vil du have en afgørende rolle.
Du skal være positiv og udadvendt af natur og kunne håndtere at have mange bolde i luften på én gang. Og endelig skal du være struktureret i dit arbejde og sikre, at vi følger op på og holder vores aftaler.
Vi tænker, du har erfaring fra et lignende job.
Det praktiske
Din daglige arbejdsplads vil være vores hovedkontor på Strandlodsvej 42A, 2300 København S.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Partner, Anders Thams på tlf. 26806886 eller anders@moebe.dk.
Ansøgninger sendes til jobs@moebe.dk. Der indkaldes til samtaler løbende, og vi ansætter hurtigst muligt.
Om os
MOEBE er et ungt dansk møbel- og designbrand i spændende udvikling. Vi tror på, at vi bidrager med nye perspektiver på, hvad dansk design skal være og hvordan det fremstilles. Vi tror på, at al godt design er bæredygtigt, derfor er bl.a. 95 pct. af al vores produktion placeret i EU.
Siden vores start i 2014 har vi oplevet stor vækst internationalt og er idag repræsenteret i over 40 lande på verdensplan. I Danmark er vi et stærkt team på ti dygtige medarbejdere.